Paradisæble
Paradisæbler hører under malus-slægten - ligesom det almindelige spiseæble. De kommer i flere forskellige sorter men har allesammen det til fælles, at de er ideelle i mindre haver, forhaver og andre steder, hvor pladsen er trang.
Paradisæbler er mindre end almindelige æbler, og ligesom det er tilfældet for frugten, så er selve træet også begrænset i størrelsen. Det gennemsnitlige paradisæbletræ kan vokse sig 3-6 m højt og 2-4 m bredt, og så blomstrer de allesammen i maj med hvide eller lyserøde blomster.
Bredt udvalg af paradisæbletræer
Vores brede udvalg af paradisæbler byder på lidt af hvert. Er du mest til rødbladede æbletræer, så kan vi evt. anbefale en Gorgeous, der bl.a. er både robust og modstandsdygtig over for skurv.
Foretrækker du et lyserødt træ, der desuden er middelkraftigt og modstandsdygtigt over for svampesygdomme? Så er en Scarlet måske noget for dig. Er du mere til et hvidt træ med små, orangerøde frugter, så er en Snowdrift et godt bud. Du kan også vælge den populære Plena, der er lidt en mellemting af de to andre.
Paradisæble både som barrodstræer og pottede træer
I vores store sortiment finder du også nogle af paradisæbletræer-sorterne som barrodstræer, hvilket er en væsentligt billigere løsning. Barrodstræer og -planter er nemlig meget nemmere at håndtere og fylder minimalt ved transport og oplagring.
Der er med andre ord lavere omkostninger ved barrodstræer end ved dem med klump eller potte, og derfor kan du slippe afsted med at betale tæt på halvdelen af den normale pris.
Men er der så en ulempe ved barrodstræer? Typisk kan barrodstræer kun købes i sæsonen mellem efterår og forår, men så længe rødderne holdes fugtige og tildækkede, indtil træet er plantet, så får du faktisk et træ med både hurtig etablering og god vækst. Pottede træer kan i teorien plantes hele året så længe der vandes flittigt i tørre perioder indtil træet er etableret.
Er du på udkig efter andre træer? Vi har også masser af almindelige æbletræer, og er du mere interesseret i et mirabelletræ, så kan du finde vores udvalg her. Du kan også finde mere information om grundstammer her, der er en vigtig del i din beslutning når du skal købe et nyt Paradisæbletræ.
Hvilket paradisæbletræ skal jeg vælge?
Paradisæbletræer kommer i mange variationer med forskelligartede frugter og blomster. Blandt vores mest populære paradisæbletræer kan vi blandt andet anbefale Plena, Freja og Gorgeous. Plena får hvide blomster og grønne frugter, Freja får dyb-røde blade og røde frugter, og med en Gorgeous får du et rødbladet paradisæbletræ med røde frugter.
Hvornår planter man paradisæbletræer?
Alle frugttræer får de bedste forudsætninger for at vokse, hvis de plantes om efteråret. Dette er også tilfældet for paradisæbletræer. Efteråret er nemlig den årstid med mest nedbør, og alle frugttræer nyder godt af lidt ekstra vand i for at vokse sig store hurtigst muligt.