Vi udvikler, producerer og markedsfører løsninger til fremstilling og konservering af fødevarer i lille skala - til brug i hjemmet, restauranter eller til undervisning.
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Salg til private, erhverv og institutioner
Ordrer sendes indenfor 1-2 hverdage
30 dages fuld returret
Maylle Coffee - Grøn Perukaffe, rå hel kaffebønne, 1 kg

Maylle Coffee - Grøn Perukaffe, rå hel kaffebønne, 1 kg

Varenummer:
8301
Ren Perukaffe dyrket af danske Stig Mandrup og Karina Maylle i Peru.
Dyrket efter økologiske principper.
100% Coffea Arabica
Pris ved 1 stk.
225,00  DKK
Antal
Ren Perukaffe dyrket af danske Stig Mandrup og Karina Maylle på Finca Mandrup Maylle, Villa Rica, Peru.
Dyrket efter økologiske principper.
100% Coffea Arabica.

Denne kaffe er dyrket i Peru, hvor danske Stig Mandrup har etableret en kaffeplantage højt oppe i bjergene sammen med sin peruvianske kone Karina.

Dette er en ren 'landekaffe' af meget fin kvalitet, som dyrkes efter økologiske regler, dog uden at have certifikat på dette.

Kaffen har en mild og blød smag med en let syrlighed og en dejlig sød smag.

Projektet startede med at Karina Maylle i 2013 købte et 20 hektar jordlod i Villa Rica, som havde ligget brak i mange år. Jordloddet er belligende i 1800-1900 meters højde over havet. Adgangen til jordloddet foregik af en smal sti, som førte 8-10 meter næsten lodret op til et fladt stykke jord med en faldefærdig hytte, hvor der engang havde boet en familie, som havde drevet landbrug på jordloddet. Der var hverken el eller rindende vand i hytten, og vinduer og døre samt tag var i meget dårlig stand, så det dårligt kunne give læ for regnen, og området var næsten ufremkommeligt på grund af vildtvoksende træer og buske.
I løbet af fire til fem måneder blev der etableret en farbar vej ind til huset og marken. Frø fra kaffeplanter blev sået og vildnisset blev forvandet til marker og projektet begyndte at tage form. På 6 af de 20 hektar blev der i 2013/2014 plantet 30.000 kaffeplanter og i 2017 10.000 planter på yderligere 2 hektar og i 2018 yderligere 10.000 planter på 2 hektar.

To verdener
Familien har samlet det bedste fra begge verdener, dansk kvalitet og peruviansk klima, bundet sammen med familiebånd.

Filosofi
Det er vigtigt for familien at deres medarbejdere har de bedste leveforhold med adgang til uddannelse og læger for dem selv og deres familier. Det supplerer de med pensionsopsparing, ferie og naturligvis en ordentlig løn, fordi de tror på, at hvis de passer godt på dem, passer medarbejderne godt på deres kaffe.

I 2017 fik vi den første prøve af Stigs kaffe og det viste sig at være en rigtig flot kaffe.

Alle kaffebønner er håndplukkede.

Disse rå kaffebønner er tørret til et niveau, som sikrer holdbarhed i indtil 2 år.

Friskristet kaffe har 40-50% mere aroma, sammenlignet med fabriksristet posekaffe fra supermarkedet. Dette giver sig udslag i markant andet og bedre duft- og smagsindtryk.

Ristning
Ristning kan ske i en Behmor 1600 kafferister, se produkt nummer 8042, men det er naturligvis en større investering. I stedet for at riste med denne professionelle Behmor 1600 med det samme, kan vi anbefale at prøve at riste en portion råkaffe i ovnen. Dette blot for at vise, at den nyristede kaffe er noget, man som kaffedrikker, bør unde sig selv at opleve.

Nettovægt: 1 kg

Alle rå hele kaffebønner er pakket i lufttætte pose, hvilket sikrer lang holdbarhed og friskhed.

OBS: Disse rå bønner skal ristes inden de kan bruges til kaffe.
Se vores Instagram