Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Vi udvikler, producerer og markedsfører løsninger til fremstilling og konservering af fødevarer i lille skala - til brug i hjemmet, restauranter eller til undervisning.
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Salg til private, erhverv og institutioner
Ordrer sendes indenfor 1-2 hverdage
30 dages fuld returret
Røgning for smagens skyld, Lene Fruelund og Mogens Lyngsdal

Røgning for smagens skyld, Lene Fruelund og Mogens Lyngsdal

Varenummer:
8201b
Røgning – for smagens skyld er ’bogen’ for alle hobbyrøgere. Siden den udkom første gang i foråret 2008, er der udkommet yderligere to udgaver af bogen, og den er således solgt i 6.500 eksemplarer. Og den er fortsat efter-spurgt. Forfatterne har i stedet for at lave endnu et oplag af bogen valgt at skrive den helt om.
Pris ved 1 stk.
199,00  DKK
Antal
Røgning – for smagens skyld er ’bogen’ for alle hobbyrøgere. Siden den udkom første gang i foråret 2008, er der udkommet yderligere to udgaver af bogen, og den er således solgt i 6.500 eksemplarer. Og den er fortsat efter-spurgt. Forfatterne har i stedet for at lave endnu et oplag af bogen valgt at skrive den helt om.

Det er stadig en grundbog, hvor enhver helt uden erfaring kan læse alt om saltning, tørring og røgning, og der er også mange opskrifter i bogen. Der er et par nye kapitler i bogen. Et kapitel med inspiration til selv at bygge en røgeovn, og et anden kapitel hvor forfatterne har hentet masser af inspiration til røgning ved besøg på røgerier ved den tyske Østersøkyst, på Gotland og på vores hjemlige Hasle røgeri. Endelig er der også et kapitel, med opskrifter på grillpølser og grundig vejledning i, hvordan man laver de mest suveræne pølser selv.

Rigtig røg - ikke kemi. En smagsmæssig oplevelse. Brug din kuglegrill eller byg selv en røgovn. Med denne bog har du en håndbog, som hjælper dig i gang med røgning af både fisk og kød. Det er lettere, end du måske tror. Det bliver hurtig til en spændende hobby - og for nogle udvikler det sig til en sand lidenskab.

Mogens og Lene er bosat i Funder ved Silkeborg. Det var Mogens, der begyndte at eksperimentere med røgning, men snart blev det en fælles hobby. De har nu været passionerede hobbyrøgere i snart ti år. Det har bibragt dem utallige timers fælles fornøjelse. Røgning er en lang proces, og der går mange arbejdsprocesser forud for selve røgningen. Der er også gået mange fornøjelige timer med at udtænke og bygge en røgeovn, og selvom det er Lene, der er håndværkeren, er røgeovnen også et resultat af fælles overvejelser og anstrengelser.

Sammen med vennerne Bjørk og Gitte afholdes i sommerhalvåret kurser i røgning og pileflet.
To separate kurser, der holdes samtidig, så kæresten eller vennen, som måske har mere lyst til at lære at flette med pil, kan gøre det, mens andre får indføring i røgningens kunst.

Det er også i sommerhalvåret Mogens og Lene tager ud og griller hele dyr - grise, vildsvin, lam eller kalkuner - til fester rundt omkring i det jyske.

Både Mogens og Lene er uddannede lærere. Mogens har fortrinsvis beskæftiget sig med de unge mennesker, der har haft det svært med skolen. Lene har i mange år arbejdet som konsulent og vejleder i en arbejdsløshedskasse, men er nu free-lance underviser med arbejdsmarked og beskæftigelse som hovedemne.

1. oplag, Marts 2014. Tidligere udgivelse i foråret 2008

Forlaget Lyng-Frue

Hard cover (19,5 x 21 cm), rigt illustreret

126 sider
Se vores Instagram