Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Vi udvikler, producerer og markedsfører løsninger til fremstilling og konservering af fødevarer i lille skala - til brug i hjemmet, restauranter eller til undervisning.
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Salg til private, erhverv og institutioner
Ordrer sendes indenfor 1-2 hverdage
30 dages fuld returret

Egetræstønder fra Dansk Hjemmeproduktion

 

 

Vi håber du vil finde dette materiale informativt.

 

Aftal gerne besøg i vort udstillingslokale for besigtigelse af et udvalg af sortimentet samt en snak om hvad der er den rigtige løsning for din vingård og dine behov.

 

Brug af egetræstønder

Brugen af egetræstønder til fremstilling af vin, mjød, øl og spiritus giver produkterne helt specielle bouqueter, karakterer og aromaer. 

 

Vedligeholdelse

En dårligt vedligeholdt tønde kan give problemer i den videre fremstillingsproces på grund af bakterier, svamp og mug. Derfor er vedligeholdelsen meget vigtig.

Alle tønder leveres ubehandlede fra bødkeriet og er forseglet med en prop. De er ikke svovlbehandlede da de er helt nye.

 

Her er et par tips:

Inspicer tønden indeni og udenpå inden brug for at sikre at der ikke er uønskede partikler eller ubehagelige lugte i tønden. Informer Dansk Hjemmeproduktion indenfor 1 uge efter leveringen, hvis dette er tilfældet. Vores garanti ophører medmindre tønden er fyldt med andet end vand uden klorindhold ved denne inspektion. 

 

Behandling af tønder til øjeblikkelig brug (indenfor 1 måned efter levering):

 

Metode 1

 

Skyld tønden indvendig for at fjerne evt. savsmuld fra fremstillingsprocessen.

 

Fyld tønden helt med vand uden klorindhold og lad den suge vand i 24 timer.

 

Lad tønden stå i endnu 24 timer, hvis den lækker efter de første 24 timer.

 

Dette kan gentages i op til endnu 2 døgn.

 

Hvis hydreringen af tønden finder sted i et fugtigt lokale må denne ikke finde sted i mere end 48 timer for at undgå svampevækst.

 

Kontakt Dansk Hjemmeproduktion hvis tønden bliver ved med at lække.

 

Hvis tønden ikke længere lækker, skylles dem med rent vand og kan nu fyldes med det ønskede produkt.

 

 

Metode 2

 

Hvis det på grund at tøndens størrelse ikke er muligt eller økonomisk at fylde tønden fuldstændig med vand er en anden mulighed at fylde den 25% op med varmt vand (80 gr. C) og derefter sætte proppen i. Rul tønden rundt et par gange for at sikre at alle flader er fugtige. Tønden skal stå på hver ende i mindst 3 timer. Check for lækage hver gang du roterer den. Denne procedure kan fortsætte nogle gange indtil tønden ikke lækker længere.

 

Når tønden ikke længere lækker, skylles den med rent vand en enkelt gang, og fyldes derefter straks med det ønskede produkt.

 

NB: Hvis tønden fortsat skulle lække efter Metode 1 eller 2 kan man lade tønden ‘hvile’ i et par dage uden prop med prophullet nedad og derefter forsøge sig med Metode 2.

 

NB: Nye tønder afgiver forholdsvis meget garvesyre end brugte tønder så hold øje med vinen. Smag paa vinen med løbende mellemrum.

 

Behandling af nye tønder til brug senere end 1 måned efter levering:

 

Indtil brug opbevar tønden dækket til med mørkt stof eller plastic i et køligt og mørkt sted med god fugtighed (ca 70% luftfugtighed), uden gennemtræk eller udluftning ved 12-17 grader celcius for at undgå at tønden tørrer ud.

 

Tønden hydreres efter en af metoderne angivet ovenfor.

 

Dræn vandet fuldstændigt ud af tønden ved at lægge den på ‘maven’ med hullet nedad. Vær sikker på at tønden er fuldstændig tør inden man går til næste skridt. Det tager cirka et døgns tid alt efter vejret.

 

Brug svovlvæger til at behandle/desinficere tønden for at undgå mug og svamp under opbevaringsperioden. Se behandlingsmetode nedenfor.

 

Forsegl tønden med prop for at undgå at der kommer urenheder ned i den.

 

Gentag denne proces en gang om måneden.

 

Inden brug gøres tønden ren og hydreres igen efter en af de ovennævnte metoder.

 

Skyld tønden med rent vand.

 

Fyldes derefter staks med det ønskede produkt.

 

Nye tønder afgiver forholdsvis mere garvesyre end brugte tønder saa hold øje med vinen. Smag paa vinen med løbende mellemrum.

 

Tips til at undgå utætheder som følge af trykket I tønden:

 

Vinen, øllet eller destillatet bør have en temperatur der er den samme eller så tæt som mulig på den temperatur der er i lokalet eller kælderen, hvor tønden skal opbevares, som muligt før den påfyldes.

 

Hvis vinen, øllet eller destillatet har en lavere temperatur end den i lokalet vil denne udvide sig og øge trykket på tønden så den muligvis begynder at lække.

 

Lad være med at sætte proppen for hårdt fast indtil efter fermenterings-processen er fuldstændig slut.

 

Behandling af brugte tønder før brug:

 

Rengør tønden indvendig for at fjerne evt. urenheder. Dette gøres med flere portioner vand, en tønde-børste eller ved brug af et par meter rustfri stålkæder som man lader kører rundt på alle sider ved at vende og dreje tønden.

 

Bliv ved med at skifte vand til det vand der kommer ud er rent.

 

Er tønden meget beskidt kan der bruges Anphydrous soda. Doseringen er 1 spiseskefuld per 5 liter lunkent vand. Det er vigtigt at skylle godt efter med koldt vand. Dette kemikalie er 2.7 gange kraftigere end alm. kautisk soda.

 

Skyl med rigeligt vand hvis det kommer i kontakt med hud og øjne.

 

Tønden hydreres efter en af metoderne angivet ovenfor.

 

Dræn vandet fuldstændigt ud af tønden ved at lægge den på ‘maven’ med hullet nedad, uden prop. Vær sikker på at tønden er fuldstændig tør inden man går til næste skridt. Det tager cirka et døgns tid alt efter vejret.

 

Brug svovlvæger til at behandle/desinficere tønden for at undgå mug og svamp under opbevaringsperioden. Se behandlingsmetode nedenfor.

 

Forsegl tønden med prop for at undgå at der kommer urenheder ned i den.

 

Egetræstønder bør ikke opbevares tomme længere end højst nødvendigt. Hvis dette skulle være tilfældet er det vigtigt at de er fuldstændig tømt for væske. Så snart den lagrede væske er tømt ud af tønden, skal den skylles med vand. Lad derefter tønden tørre.

 

Opbevar tønden i et køligt og mørkt sted med god fugtighed (ca 70% luftfugtighed) ved 12-17 grader celcius for at undgå at tønden tørrer ud.

 

Indtil brug opbevar tønden overdækket med mørkt stof eller plastic i et køligt og mørkt sted med god fugtighed (ca 70% luftfugtighed), uden gennemtræk og høj luftcirkulation, ved 12-17 grader celcius, for at undgå at tønden tørrer ud.

 

Gentag desinficeringen af toenden med svovlvæger for at undgå vækst af mug og svamp under opbevaringsperioden. Se behandlingsmetode.

 

NB: Check tønden for uønskede lugte - særligt om den lugter af eddike inden du tager den i brug. Hvis du er i tvivl om tøndens tilstand på grund af lugten anbefales du at lade være med at bruge den inden du har gennemgået Metode 1 eller Metode 2 igen og evt. genneført yderligere en svovlning. En uren tønde kan resultere i at din vin bliver ødelagt.

 

________________

 
Efterfyldning af t
ønder under lagringen

Der vil løbende ske en fordampning af vin fra tønden under lagringen. Denne del kaldes også ‘Englenes andel’. Husk løbende at efterfylde da ilten i tønden ellers vil have en negativ effekt på vinen. Hyppigheden vil afhænge af en del forskellige faktorer så som tøndens størrelse og opbevaringsstedet, specielt luftfugtigheden i dette. Det er anbefalet at der kontrolleres ca hver 7-10. dag og derefter efter egne fornemmelser.

 

Hvis man ikke har mere vin til efterfyldning anvender flere vinavlere det trick at fylde småsten i passende størrelse i tønden. Husk at skolde dem i kogt vand og lade dem køle af inden de fyldes i fadet.

 

Husk straks at tørre spildt vin af tønden så det ikke misfarver tønden og tiltrækker insekter eller mus med smag for ædle dråber. 


Lagring I brugt egetræfad, 2. år.

Vanillinen og garvesyren samt egetræsaromaen i en tønde vil aftage efter det 1. år. Egechips kan anvendes som supplement til lagring i egetræstønder, specielt ved 2. gangs lagring i et fad da intensiteten halveres sammenlignet med 1. gangs lagring. Alternativet til ikke at bruge egechips ved 2. gangs lagring i et fad er at lagre vinen i dobbelt så lang tid for at opnå samme intensitet.

 

Anvendelse af egechips er naturligvis efter smag og behag samt temperament. Her er et par retningslinier:

Hvidvin: 50-150 g/100 liter

Rødvin: 100-250 g/100 liter

Lagring i 4-12 uger

 

Brug af svovlvæger

 

Brug drypfri væge fra Dansk Hjemmeproduktion. Denne sættes på et stykke ståltråd, antændes og sænkes ned i tønden og forbliver dernede indtil den er brændt ud. Derefter sættes proppen straks på så svolvgassen bliver i tønden.

Der bruges ¼ til ½ væge per hver 100 ltr. tønde.

 

Vi håber du har fundet dette materiale informativt.

 

Aftal gerne besøg i vor udstillingslokale for besigtigelse af et udvalg af sortimentet samt en snak om hvad der er den rigtige løsning for din vingård og dine behov.

 

Se vores Instagram