Vi udvikler, producerer og markedsfører løsninger til fremstilling og konservering af fødevarer i lille skala - til brug i hjemmet, restauranter eller til undervisning.
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Salg til private, erhverv og institutioner
Ordrer sendes indenfor 1-2 hverdage
30 dages fuld returret
Cider & Most, Søren Lyshøj

Cider & Most, Søren Lyshøj

Varenummer:
8362
Essensen af æbler.

Udkom 17. August 2018.
Pris ved 1 stk.
189,00  DKK
Antal
Æbler i massevis. Mosteri åbner sæsonen 2018 med udgivelse af ny bog.

Efter en skøn, varm sommer ligger der tonsvis af nedfaldsæbler på jorden. Denne bog handler om en af havens største kostbarheder, æblerne, og hvordan man får vidunderlig most og sidenhen cider ud af dem. Det kræver ikke meget andet end æblerne, lidt udstyr, gå-på-mod og en smule arbejde.

I år er det ti år siden, at Østervang Gaard i Ejby, Lille Skensved, nær Køge, første gang åbnede for det, der skulle vise sig at blive et lokalt og siden sjællandsk tilløbsstykke.
Da Camilla og Søren Lyshøj Fougner i 2008 startede med af tilbyde mostning af egne haveæbler i deres gamle staldbygning, havde de kun en enkelt kværn og en presse, og dengang havde de ikke forestillet sig, at de siden ville få så megen succes.

“Det viste sig, at de lokale haveejere, som havde et eller flere æble- og pæretræer næsten alle stod med et stort behov for at lave deres overskudsfrugt til most. Førhen kørte de blot det hele på lossepladsen” fortæller Søren Lyshøj. ”Hos os kan de få presset deres æbler, og samtidig kan de have familien og madpakkerne med og få en hyggelig tur ud af det, og bagefter kan de gå en tur i vores lille skov og klappe dyrene”, tilføjer Camilla.

Siden 2008 har Moster Søren og Moster Camilla som de bliver kaldt, lavet tusindvis af flasker med frisk æblemost til sig selv og til masser af glade haveejere. Derudover har Søren længe brygget cider i sit eget mikro-bryggeri. Al denne erfaring er nu blevet samlet i en ny bog: “Cider & Most - Essensen af æbler” udgivet på forlaget Koustrup & Co. Her kan man læse om de mange forskellige måde at moste på. Både hvis man selv vil klare det hele derhjemme, eller hvis man vil på mosteri. Her kan man blandt meget andet læse om modning af æbler, presning, opbevaring og pasteurisering. Der er desuden gode råd til, hvordan man bruger de tørre æblerester, så intet går til spilde.

Kan man ikke nå at drikke al sin friske most er der grundige beskrivelse af forskellige metoder til opbevaring og fremstilling sin helt egen cider. Her bliver blandt andet forklaret om sukker, gær og måling af alkohol. Bogen er derudover krydret med fakta om ciderens historie og kuriøse indblik i gamle dages måder at fremstille most og cider, og den er illustreret med flotte foto og tegninger.

Bogen er en efterfølger til “Mjød - verdens ældste vin” også skrevet af Søren Lyshøj. En bog som er udgivet i flere oplag. Den beskriver, hvordan man brygger den gamle honningvin, mjød.

Udkom 17. August 2018.

128 sider. Indbundet, hardcover. Lækre fotos og detaljerede tegninger. Opskrifter og gode råd.

Forlaget Koustrup & co.

Nettovægt: 300 gram

Mål: 16,5 x 25 cm.
Se vores Instagram