Professionel vakuum påfyldningsanlæg der påfylder flasker under vakuum direkte fra opbevaringsbeholderen og derved mindsker iltning af væsken under tapningen.
Kan bruges til all øltyper som eftergærer i flasken. Bemærk at det IKKE kan bruges til øl som er tilsat kulsyre.
Dette apparat har studser som er cirka 3 cm kortere end dem på standard Enolmaster vakuumtappeanlægget (varenummer 3235). Dette mindsker skumdannelsen ved tapningen og gør samtidig at man ved påfyldningen kan fylde længere op flaskens hals.
Starter automatisk når flasken presses mod påfyldningsaggregatet og stopper når flasken er fyldt til det ønskede niveau da apparatet har en justerbar påfyldingsindstilling. Både påfyldningsvolumen og højden på flasken kan justeres.
Passer perfekt til den mindre ølbrygger eller bryggeri.
Eventuelt overskydende væske fra påfyldningen, som følge af skum eller luftbobler, ledes automatisk over i beholderen bag på apparatet. Dette kan efterfølgende fyldes på flaske. Derfor går der ikke noget til spilde ved tapningen.
Beholderen man påfylder fra skal helst stå på samme niveau som maskinen da placering for lavt nede vil resultere i at vakuumfunktionen skal arbejde hårdere for at fylde flaskerne og det kan ske at de ikke fyldet helt til det indstillede niveau.
Der kan fyldes op til cirka 600 flasker (0,75 l) i timen med denne maskine. Antal flasker der kan fyldes i timen ved andre størrelser af flasker vil afhænge af flaskernes størrelse og personen der tapper.
Se produktets påfyldningskoncept på denne Youtube adresse:
Illustration
Meget nem at skille af og rengøre med varmt vand.
Fremstillet af et firma i Italien som har været specialiseret sig i udvikling og produktion af tappeudstyr i mere end 20 år.
Passer til flasker med en indre diameter i flaskehalsen på 16-28 mm og en højde på 25 til 33 cm. Hvis flaskerne er lavere end 25 cm kan man lave sig en sokkel af træ eller lignende som flaskerne kan stilles på. Højden mellem 25 og 33 cm justeres nemt ved at indstille tappearmen.
Maksimum temperaturtolerance: 40 °C.
Der medfølger sugeslange på 200 cm.
Ekstra slange kan tilkøbes. Se varenummer 4304b som har en max. temperaturtolerance op til 60 °C og varenummer 4304c for temperaturer mellem 60 og 90 °C.
Kan tilkobles filtersystem, se varenummer 3249, så der både kan filteres og tappes i en arbejdsgang. Se også udvalg af filtre af både kunststof og rustfrit stål i denne produktgruppe.
Motor: 220 v – 50/60 Hz
Strømforbrug: 120 Watt / 0,5 Amp
Dimensioner: 65 x 46 x 45 cm
Arbejder med et tryk på -0.8 bar.
OBS: Apparatet kan ikke anvendes til påfyldning af bløde PET-plastflasker og lignende. For tapning i sådanne se varenumrene 3589 og 3590. Apparatet kan dog godt anvendes til hårde HDPE-plastflasker. Førhør gerne nærmere omkring dette.
Nettovægt: 30 kg