Vi udvikler, producerer og markedsfører løsninger til fremstilling og konservering af fødevarer i lille skala - til brug i hjemmet, restauranter eller til undervisning.
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Salg til private, erhverv og institutioner
Ordrer sendes indenfor 1-2 hverdage
30 dages fuld returret
Pektin / Citruspektin, stivelse – Til syltning med højt sukkerindhold, 200 gram

Pektin / Citruspektin, stivelse – Til syltning med højt sukkerindhold, 200 gram

Varenummer:
3334
Godkendt til økologisk produktion.
Ren pektin / Stivelse uden konserveringsmidler. Meget drøjt og effektivt.
Bruges som stivelse i fremstillingen af frugtgele, syltetøj og marmelade med et højt sukkerindhold.




Pris ved 1 stk.
113,00  DKK
Antal
Godkendt til økologisk produktion.

Det er med glæde at vi kan introducere dette pektin-produkt. Det er betydeligt nemmere at arbejde med end det vi tidligere har forhandlet og de færdige produkter har meget klare farver og lækker konsistens.

Pektin og dets anvendelse:
Pektin er et fiber, der findes naturligt i planter, som kan udvindes og bruges som naturligt stivelsesmiddel/gelatine i madlavning. Især i citrusfrugter, stikkelsbær og umodne æbler findes meget naturligt pektin der i varmt vand danner en opløsning, som størkner ved afkøling. Derfor er det for eksempel muligt at lave æblegelé af umodne, grønne æbler uden at tilsætte noget stivelsesmiddel.

Derimod har jordbær, blåbær, taybær og lignende meget lidt, hindbær lidt mere og rabarber ingen indhold af pektin. Dette pektin-produkt er derfor et godt alternativ, uden konserveringsmiddel, som stivelsesmiddel i frugtgele, syltetøj og marmelade. Det kan også anvendes til frugtflæsk.

De fleste geleringsmidler i handlen indeholder konserveringsmidler. Dette pektin-produkt er et rent og koncentreret naturligt forekommende geleringsmiddel og derfor et godt alternativ.

Det er samtidig økonomisk at anvende frem for andre geleringsmidler da det er meget drøjt og koncentreret.

Ved at blande pektin, og eventuelt citronsyre (se varenummer 3213) efter ønske, med almindeligt sukker kan man også lave sit eget syltesukker, helt på niveau med de produkter der markedsføres under denne betegnelse.

Doseringsforhold:
1000 gram frugt/bær
1200-1800 gram sukker
4-9 gram pektin per kg frugt/bær. OBS: 1 spiseskeful pektin vejer cirka 6 gram.
Det anbefales at tilsætte fra 4-6 gram citronsyre (varenummer 3213) pr kg frugt. Dette fremmer smagen og giver friskhed til det færdige produktet.

Pektin og citronsyre kan med fordel vejes af med en mikrovægt, se varenummer 1101, eller elektronisk vægt, se varenummer 1103.

Brugsanvisning:
Bland den lavest angivne dosering af pektin med 90% af sukkeret og rør i den kogende masse. Lad det hele koge godt igennem i et par minutter.

Geleringstesten
Fyld et par teskefulde af marmeladen/syltetøjet/geleen i en skål og stil det i køleskabet. Lad det køle helt af og test om det har den ønskede konsistens. Hvis det ikke er stift nok blandes den resterende mængde pektin med sukkeret og blandes i massen under omrøring. Derefter kan laves endnu en test. Hvis den stadig ikke er stiv nok gentages dette punkt med yderligere pektin og sukker i forhold til hvor nær konsistensen er på det ønskede.

Når produktet har den ønskede konsistens fyldes det på glas.

Bemærk: Marmelade /syltetøj/gele med et sukkerindhold på mindre end 50% ikke har en selvkonserverende evne og derfor ikke har så lang holdbarhed. De bør derfor konsumeres forholdsvis hurtigt og opbevares i køleskab.

Pektin fremstillet af citrusfrugter. Det er et eksempel på et tilsætningsstof, der er helt naturligt. Visse pektin- produkter, E440, er tilladt i produktion af økologisk syltetøj og marmelade. Dette produkt er godkendt til økologisk produktion.

Holdbarhed: Langtidsholdbar, typisk 24-28 måneder fra indkøbsdato ved opbevaring køligt i lukket emballage.

Dette produkt er fremstillet i Danmark af CPKelco, som blandt andet er en af verdens største producenter af pektin-produkter.
Se vores Instagram