Vi udvikler, producerer og markedsfører løsninger til fremstilling og konservering af fødevarer i lille skala - til brug i hjemmet, restauranter eller til undervisning.
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Salg til private, erhverv og institutioner
Ordrer sendes indenfor 1-2 hverdage
30 dages fuld returret
Laktase Enzym, 50 ml

Laktase Enzym, 50 ml

Varenummer:
1068
Enzymet Laktase indgår nu i Dansk Hjemmeproduktions sortiment
Pris ved 1 stk.
68,00  DKK
Antal
Hvem kan have glæde af Laktase?
1) Laktase er et naturligt enzym, som er oplagt at anvende for de mennesker, som lider af laktose-intolerans (mælkesukkerallergikere).
2) Personer som vil mindske forbruget af sukker (melis) i en opskrift, hvor der indgår mælk, kan med fordel anvende mælk behandlet med laktase, da laktosen er omdannet til monosakkarider som har en højere grad af sødhed.

Anvendelse af laktase
Produktet kan tilsættes alle typer animalsk mælk. I Danmark vil det typisk være ko-, gede- og fåremælk.Ved korrekt anvendelse af laktase-enzymet kan indholdet af laktose i mælken typisk nedsættes med over 90%, i visse processer op til 98%.

Behandling af mælk
Processen kan foretages på 2 måder:
Den langsomme metode:
Hæld 1 liter mælk op i en skål eller kande. Tilsæt 1 ml laktase-enzym. Sørg for at det bliver pisket godt ind i mælken. Derefter stilles mælken i køleskabet ved 4-6 º C i 24 timer. Herefter kan mælken drikkes/ bruges lige som anden mælk.

Den hurtige metode:
Opvarm mælken til 40 grader. Hæld den derefter op i skålen til et 1 liters yoghurtapparat (Se produktnummer 2023). Tilsæt 1 ml laktase-enzym. Sørg for at det bliver pisket godt ind i mælken. Derefter tændes der for apparatet. Mælken skal derefter stå i apparatet ved 40-46 (+/- 3 grader)i 3 timer. Herefter kan mælken drikkes / bruges lige som anden mælk.

Afmåling af laktase kan ske med pipetter (produktnummer 1018).

Hvis ikke man har et yoghurtapparat kan man også behandle mælken i en gryde, men det er vigtigt at temperaturen holdes omkring 40-46 º C (+/- 3 grader).

Laktase-enzymet dræbes, hvis det opvarmes til mere end 50 º C.

Laktose og oplevelsen af sødhed
Glykose og galaktose er fra naturens side sødere end laktose. Ved at nedbryde laktosen ved hjælp af laktase-enzymet er det derfor muligt at nedsætte sukkertilsætningen i en opskrift hvor der er brugt mælk behandlet med laktase.

Det anbefales at man prøver sig frem og finder det niveau af sukkertilsætning, der passer ens egen smag. Det betyder også at ens retter indeholder færre kalorier end retter som er lavet af mælk der ikke er behandlet med laktase.

Det aktive enzym i produktet er Kluyveromyces lactis (EC 3.2.1.23)

Koncentration: 2100 Neutral Lactase Units (NLU)/gram
Hvad er laktase?
Mælkesukker, laktose, et di-sakkarid, findes naturligt i mælk og mælkeprodukter. Det er mælkesukkeret, som gør mælken sød og giver energi til kroppen. Men før du kan udnytte mælkesukkerets mange værdier skal enzymet laktase nedbryde mælkesukkeret i mindre bestanddele, specielt mono-sakkariderne glukose og galaktose, i mave-tarmsystemet.
Hvad er laktose-intolerans?
Det anslås at omkring 5% af befolkningen i Skandinavien ikke producerer tilstrækkeligt laktaseenzym. Af den grund kan mælkesukkeret ikke nedbrydes og derved opstår der ubehagelige symptomer. Dette kaldes laktose-intolerans.
Hvordan kan laktase hjælpe dig?
Hvis du har en eller anden grad af laktoseintolerans kan produkter behandlet med laktase måske give dig friheden til at nyde flere madvarer, nærmere betegnet produkter hvori der indgår mælkeprodukter.

Langt de fleste mennesker som har laktose-intolerance oplever det som et generende ubehag mere end som nogen egentlig sygdom. Laktoseintolerans må man lære at leve med, og for de fleste går det godt når man nedsætter eller undgår indtagelse af mælkeprodukter, med mindre man altså holder sig til mælkeprodukter som er behandlet ved hjælp af laktase.

For de mennesker, som lider af svær laktoseintolerans, er problemerne mere end bare lidt ubehag. Uden en stram diæt vil man for eksempel opleve svære diarreer, som kan udtørre kroppens celler. En streng laktosefri diæt kan lede til kalcium mangel - kalcium er blandt andet vigtig til opbygning og vedligeholdelse af vores knogler. Derfor er mælkeprodukter som er behandlet ved hjælp af Laktase måske også en løsning.

Sværhedsgraden af symptomer, som luft, diarre, mavekrampe eller lignende afhænger af, hvor laktose-intolerant man er. Har man en lettere grad af intolerans, kan man få ubehag af lidt luft i maven eller mavekramper af et glas mælk. Jo sværere grad af intolerans man har jo mere ubehagelig kan symptomerne være og blive en stor belastning i hverdagen.
Symptomerne på, at du har indtaget mad indeholdende mælkesukker (laktose), kan komme allerede efter en halv time - andre oplever først symptomerne mere end 8 timer efter måltidet. Årsagen til denne forskel kan ligge i, hvor meget mad du har indtaget eller hvilken mad du har spist.

Behandling af fløde
Kan behandles på samme måde som mælk.

Yoghurtfremstilling med laktase
Efter opkogning nedkøles mælken til 40 grader. Hæld mælken op i skålen til et 1 liters yoghurtapparat (Se produktnummer 2023). Tilsæt 1 ml laktase-enzym til mælken sammen med yoghurtkulturen, sørg for at det er pisket godt ind i mælken. Derefter tændes der for apparatet. Mælken skal derefter stå i apparatet i 5-6 timer, ligesom når man laver almindelig yoghurt.

Ostefremstilling med laktase
En del af laktosen, op til 20%, nedbrydes af mælkesyrerbakterier under ostefremstillingen, og en endnu større del under lagringen. Derfor anbefales det også at bruge laktase-enzym i ostefremstillingen.
Laktase kan anvendes i ostefremstillingen på to måder;
a) Anvend mælk som først er behandlet enten efter den langsomme eller den hurtige
metode.
b) Tilsæt laktase-enzymet til mælken efter at den er opvarmet til 32 º C. Ved denne metode
bør produktet ikke konsumeres før der gået 24 timer efter tilsætningen af laktasen.

Smørfremstilling med laktase
Selv om laktose-enzymet er et vandopløseligt molkeyle, og derved ikke bindes til fedstofferne i det færdige smør, anbefaldes det alligevel at mælk, der anvendes til smør, behandles før det kærnes. 1 ml laktase-enzym tilsættes fløden sammen med kærnemælken og behandlingen kan på denne måde kombineres med syrningsprocessen.

Isfremstilling med laktase
Mælk behandlet enten efter den langsomme og den hurtige metode kan anvendes.
Man vil opleve at en is lavet af mælk behandlet med laktase typisk vil være blødere og mere cremet end anden is. Dette skyldes til dels at laktosen er nedbrudt men også at det højere indhold af mono-sakkarider sænker frysepunktet.


Se vores Instagram