Vi udvikler, producerer og markedsfører løsninger til fremstilling og konservering af fødevarer i lille skala - til brug i hjemmet, restauranter eller til undervisning.
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Salg til private, erhverv og institutioner
Ordrer sendes indenfor 1-2 hverdage
30 dages fuld returret
Sukkerfri Børnefest - Is, kager, desserter & søde sager, Ditte Ingemann

Sukkerfri Børnefest - Is, kager, desserter & søde sager, Ditte Ingemann

Varenummer:
8622
''Sukkerfri børnefest" er en glad kogebog, der er propfyldt med sjove opskrifter til fest, fødselsdage, sofaaftener og generel hygge - også i skolen eller i børnehaven.
Pris ved 1 stk.
125,00  DKK
Antal
''Sukkerfri børnefest" er en glad kogebog, der er propfyldt med sjove opskrifter til fest, fødselsdage, sofaaftener og generel hygge - også i skolen eller i børnehaven. Nogle af opskrifterne er enkle, så børnene kan prøve at lave dem selv, og andre skal I lave sammen. Alle opskrifterne har dog det tilfælles, at det usunde hvide sukker er skiftet ud med sundere, naturlige alternativer.

En sukkerfri børnefest betyder ikke naturligvis, at boller, varm kakao, is, smoothies og kager er forbudt - de er bare gjort sundere og mere naturlige.

Bogen er skrevet til forældre og bedsteforældre, men også til institutioner med en 'nul sukker politik', da opskrifterne nemt kan ganges op så alle kan få. "Sukkerfri børnefest" er skrevet af Ditte Ingemann, der er bachelor i ernæring og sundhed, og ophavsmand til den populære blog The Food Club.

FEST er kodeordet i denne glade kogebog til børn og deres voksne. For selv om opskrifterne i bogen er sundere alternativer til almindelige kager og søde sager, så er der stadig masser af plads til fest, farver og velsmag.

Der er ingen tvivl om, at børn er vilde med søde sager, og det gælder nok også de fleste voksne. I denne kogebog slår den populære blogger og bachelor i sundhed og ernæring, Ditte Ingemann, et slag for at pakke de farvestrålende, syntetiske slikposer væk og i stedet gå i køkkenet med børnene og trylle lækre sager frem sammen. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at skære ned på sukkeret og stadig lave festlige kager og desserter, der får mundvandet til at løbe hos både børn og voksne.

Bogen indeholder 40 opskrifter, hvor det hvide sukker er skiftet ud med sundere alternativer som kokossukker, sukrin og frisk og tørret frugt. Der er både hurtige, enkle opskrifter, som børn kan lave på egen hånd – og nogle, som er mere tidskrævende og kræver hjælp fra en voksen. For at gøre det let er alle opskrifter udstyret med et mærke, så du kan se sværhedsgraden:

LET: Enkle og hurtige opskrifter, som børn kan lave med bare lidt guidning af en voksen.

MELLEM: Opskrifter, der kræver lidt mere tid og teknik, men som børn sagtens kan lave med en smule hjælp fra en voksen.

SVÆR: Lidt sværere opskrifter, der skal laves sammen med en voksen, da de er tidskrævende og ofte kræver brug af ovn og andre køkkenmaskiner.

I bogen får I opskrifter på boller & bagværk, små & store kager, is, drikke og masser af børnevenligt guf.

Om forfatteren:
DITTE INGEMANN er bachelor i ernæring og sundhed og står bag en af Danmarks mest populære blogs, The Food Club. Hun er desuden forfatter til Low carb fra The Food Club, Sunde søde sager fra The Food Club og Salater fra The Food Club.

Indbundet, hard cover.
Udgave : 1
Udgivelsesdato : 17-08-2015
Sideantal : 155
Omslagsgrafiker : Kristine Lindbjerg
Forlag: Gyldendal

Mål: 17,5 x 25 cm

Vægt: 490 gram
Se vores Instagram