Vi udvikler, producerer og markedsfører løsninger til fremstilling og konservering af fødevarer i lille skala - til brug i hjemmet, restauranter eller til undervisning.
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Salg til private, erhverv og institutioner
Ordrer sendes indenfor 1-2 hverdage
30 dages fuld returret
Sanke, Det gastronomiske måltid med omtanke, Githa Bennorth

Sanke, Det gastronomiske måltid med omtanke, Githa Bennorth

Varenummer:
8631
Sanke er en kogebog, der bringer naturen ind på spisebordet på res­taurantniveau og giver dig inspiration til lækre og smagfulde måder at bruge de enorme resurser på, som står lige uden for hoveddøren.
Pris ved 1 stk.
250,00  DKK
Antal
Sanke er en kogebog, der bringer naturen ind på spisebordet på res­taurantniveau og giver dig inspiration til lækre og smagfulde måder at bruge de enorme resurser på, som står lige uden for hoveddøren. Kogebogen har noget på hjerte omkring den måde, vi forbruger på, og appellerer til at træde et skridt tilbage og genfinde glæden ved og lysten til at bruge mere tid i både køkkenet og naturen.

Med sit høje gastronomiske niveau viser forfatteren, at naturens planter kan indgå i mange flere sammenhænge end blot i salater, marmelader, saft og snaps. Men også, at ikke alt, hvad der har med gastronomi at gøre, behøver at være kompliceret eller tage en evighed at lave – det handler først og fremmest om god smag, æstetik og råvarer af høj kvalitet.

Kom godt i gang med først en række grundopskrifter og dernæst et væld af spændende retter i form af smørrebrød, salater, brød, nem aftensmad, avancerede hovedretter, skønne desserter og meget mere. Fælles for alle opskrifterne er, at de inkluderer ingredienser, du kan sanke i naturens skatkammer. Som ekstra garniture til retterne kommer gode tips og hyggelige små historier, der sætter stemningen omkring den gode mad.

Om forfatteren:
Githa er uddannet smørrebrødsjomfru og har arbejdet med gastronomi i mere end 30 år. I sin lange karriere har hun bl.a. været med til at udvikle “smushien” for Royal Smushi Café, været køkkenchef på Akvavitten og Suffragetten, og senest blev hun nr. 3 i Masterchef 2018 på TV3. I dag er hun selvstændig som gastronomisk konsulent.

Udgivet November 2018, Muusmann Forlag

Hard cover (17 x 24 cm), rigt illustreret

224 sider

Nettovægt: 850 gram
Se vores Instagram